Back to top

Max Factor, makeup artisternesMAX FACTOR-HISTORIEN

MAX FACTOR-HISTORIEN
MAX FACTOR-HISTORIEN
Max Factor's 'skønhedskalibrator' hjalp ham til at forstå en kvindes ansigtstræk og konturer.
Max Factors 'skønhedskalibrator' hjalp ham til at forstå kvindeansigtets træk og konturer.
- MR MAX FACTOR -
  •  
  • DU ER IKKE FØDT GLAMOURØS – GLAMOUR ER NOGET, DER SKABES
  •  
THE MAX FACTOR STORY QUOTE
MAKEUPPENS FAR

Én mand ændrede verdens ansigt og skabte Hollywood-ikonernes stjernelooks. Han gjorde begrebet “makeup” populært og var banebrydende inden for kosmetik, som vi kender det i dag.

I Hollywoods guldalder var der, når man talte makeup, kun ét navn på filmstjernernes læber – Max Factor. Max Factor var en visionær makeupartist, parykmager og opfinder, og han var kendt for at skabe signaturlooks til den tids mest berømte ikoner, som fx Ava Gardner, Jean Harlow og Marlene Dietrich. Men han var samtidig af den opfattelse, at glamour skulle være noget, som alle kvinder skulle kunne opnå.

Max Factor blev født i Rusland og immigrerede i 1914 til USA, hvor han slog sig ned i Los Angeles for at være tæt på den spirende filmindustri. Max Factors ekspertise blev hurtigt kendt, og snart arbejdede han på Hollywoods førende filmstjerner og fremstillede sine egne kosmetikprodukter, der gav et glamourøst, men realistisk, look på det store lærred.

I 1916 startede Max Factor med at sælge øjenskygge og øjenbrynsblyanter. Det var første gang, at sådanne produkter blev gjort tilgængelige uden for filmindustrien. Fire år senere lancerede han et komplet sortiment af kosmetikprodukter, som han kaldte "makeup” – et begreb, som han opfandt.

De makeupprodukter og teknikker, som Max Factor skabte til filmindustrien og hans Hollywood-klienter, blev belønnet med en Oscar, men hans filosofi var, at enhver kvinde kunne være glamourøs, hvis hun fik de rigtige redskaber og lærte de rigtige makeupteknikker.

Fra mascara til foundation, øjenskygge til lipgloss – Max Factor var den, der gav alle kvinder mulighed for at forvandle sig med makeup og skabe et personligt og glamourøst look hver dag.

FRA 1872 TIL I DAG – MAX FACTORS HISTORIE

  • 1872
    Max Factor blev født den 5. august i Lodz i Rusland (nu en del af Polen). Han begyndte sin rejse mod at definere glamour igennem årtierne med sin egen hår- og skønhedssalon i Razan i Rusland.
  • 1914
    Da Max Factor så en biograffilm for første gang, udbrød han, at den tunge teatermakeup, der blev brugt, var "skræmmende!” Som en løsning på det skabte han den første filmmakeup, Flexible Greasepaint, der fik skuespillerne til at se mere menneskelige ud.
  • 1918
    Max Factor introducerer princippet bag makeuppens farveharmoni. Farveharmoni er et begreb, der stadig bruges den dag i dag. Makeupfarverne blev koordineret, så de komplementerede en kvindes hudfarve, øjne og hårfarve.
  • 1920
    Max Factor opfinder ordet "makeup" og introducerer Society Make-up til offentligheden, så kvinder får mulighed for at efterligne deres favoritfilmstjernes looks.
  • 1928 - APRIL
    Læbepomade, der senere kom til at hedde lipgloss, blev skabt af Max Factor for at give filmdivaernes læber et glamourøst og glansfuldt look.
  • 1928 - JUNE
    Jean Harlow blev farvet platinblond, hvilket resulterede i en massiv modedille. For at afhjælpe problemerne med at skabe en farveharmoni, der passede til Jeans nye lyse hår, skabte Max Factor adskillige nye makeupfarver.
  • 1932
    Max Factor bygger en skønhedskalibrator, der kan måle en persons ansigtsstruktur med en nøjagtighed, der ligger inden for 1/100 tomme. Med den kan man bestemme, hvordan skygger skal lægges for at skabe "det perfekte ansigt". Han påstod, at han aldrig fandt perfektion!
  • 1935
    "Pan-Cake Make-up" blev udviklet til at leve op til Technicolor-filmenes unikke makeupkrav. Hvis man ikke brugte korrigerende makeup, der gav en naturlig hudfarve, ville skuespillernes ansigter ellers se enten teglrøde eller blå ud. Da skuespillerne begyndte at tage store mængder Pan-Cake med hjem til eget brug, gik det op for Max Factor, at hans nye makeup så godt ud både foran og bagved kameraet. Herefter introducerede han Pan-Cake i detailhandlen.
  • 1938
    Max Factor døde i en alder af 66 år. Familien besluttede, at hans navn skulle leve videre, så hans søn, Francis, tog navnet Max Factor, Jr. Han havde sin fars talent som kreativ makeupartist, så det var en naturlig ting at gøre.
  • 1940
    Tru-Color Lipstick blev udviklet af Max Factor, Jr. Denne læbestift gav en høj grad af holdbarhed og bevarede farven uden at irritere huden. Dette blev testet med "kyssemaskinen", der erstattede test med menneskekys. I stedet blev der lagt tryk på et par kunstige kysselæber dækket med læbestift for at måle, hvor meget tryk og kysseri læbestiften kunne klare uden at forsvinde fra læberne.
  • 1947
    Pan-Stik make-up blev introduceret af Max Factor efter mange års testning i Hollywood-laboratorierne. Testningen indebar bl.a. at dække modellernes ben med Pan-Stik og placere dem i solen for at se, hvordan farven ændrede sig. Pan-Stik var en cremebaseret makeupstift, der var udviklet til at kunne påføres "lige så nemt som en læbestift" på mindre end 20 sekunder.
  • 1953
    Creme Puff Make-up blev introduceret – den første alt-i-én-blanding af cremet makeupbase og pudder. Creme Puff blev påført med en pudderkvast, men var lige så holdbar som en creme og havde et glattere finish.
  • 1954
    Erace blev introduceret til offentligheden. Erace var oprindeligt udviklet til at skjule linjer, skygger og urenheder for kameraet og blev den første concealer på detailmarkedet.
  • 1955
    Hi-Fi fluid make-up blev introduceret på detailmarkedet efter en forskningsundersøgelse, som Max Factor havde lavet omkring makeup på farve-tv.  
    Hi-Fi-produkterne var designet til at gøre det samme for farve, som hi-fi-teknologien gjorde for lyd. De bød på stærke farver til kinder, læber og øjne og gav et ‘glødende’ look.
  • 1958
    Max Factor løftede sløret for Mascara Wand, den første mascara, der påføres med en børste fra en tube i stedet for fra en palet med en pensel.
  • 1984
    Max Factor Museum åbnede i det tidligere Max Factor Hollywood Make-up Studio på 1666 N. Highland Ave. i Los Angeles.
  • 1991
    Max Factor blev en del af Procter & Gamble-familien.
  • 2001
    "Lipfinity" – endnu en banebrydende innovation fra Max Factor, der giver 12 timers superholdbar læbefarve, der ikke smitter af. Fra 2006-2008 blev der solgt et Lipfinity-produkt hvert 9. sekund på verdensplan – endnu en ikonisk innovation.
  • 2004
    En af verdens mest betydningsfulde makeupartister, Pat McGrath, bliver ansat som Max Factors Global Creative Design Director.
  • 2009
    Max Factor lancerede det, der skulle blive brandets bestsellermascara, False Lash Effect Mascara.
  •  2010
    Max Factor lancerede Colour Effect Boutique. Dette er et spændende makeup-eventyr i klare farver – lige fra neglelak til øjenskygger.
  • 2012
    Max Factor lancerer sit ultimative glamour-redskab, Colour Effect Flipstick – en innovativ, dobbelt læbestift, der gør kvinder til deres helt egne makeupartister ved at mikse, matche og personliggøre deres egen læbefarve.
  • 2012
    Max Factor introducerer Glossfinity: Max Factors seneste neglelak-kollektion giver en glansfuld og superholdbar finish. Den smukke palet består af 26 signaturfarver: lige fra de kølige og sofistikerede nuancer til de mere dramatiske og klare farver.
MAX FACTOR 10 FØRTSTE IKONISKE PRODUKTER
MAX FACTOR
10 IKONISKE INNOVATIONER
Max Factor har kombineret videnskab og makeupkunst i mere end 100 år og har skabt markedsførende ikoniske produkter.

1914

FLEXIBLE GREASEPAINT
FLEXIBLE GREASEPAINT
Den første makeup på det store lærred.

1928

LIP POMADE
LIP POMADE
Giver filmstjernerne deres glans.

1935

PAN-CAKE
PAN-CAKE
Den første kommercielt tilgængelige foundation.

1947

PAN STIK
PAN STIK
Lynhurtig opfriskning af makeuppen.

1953

CRÈME PUFF
CRÈME PUFF
Den første cremebase med pudder.

1954

ERACE
ERACE
Den første concealerstift i handlen.

1958

WAND MASCARA
WAND MASCARA
Gør paletmascara til en saga blot.

1989

CALORIE MASCARA
2000 CALORIE MASCARA
En ikonisk og tidløs mascara.

2001

LIPFINITY
LIPFINITY
Holdbar læbestift blev en realitet.

2009

FALSE LASH EFFECT MASCARA
FALSE LASH EFFECT MASCARA
Vippevolumen i et helt nyt lys.